Glukolsyre peeling

Introtilbud kr. 400,00 (normalpris kr. 475,00)

Forkæl din hud med en frugtsyrepeeling, som er dybderensende og aktivt hjælper mod akne, aldringstegn, og mindre pigmentforskelle.

Glykolsyre virker eksfolierende, hvorfor hudens yderste cellelag nedbrydes, og cellefornyelsen stimuleres.

Glykolsyre peeling har følgende egenskaber:
• anti-inflammatorisk
• mindsker hudorme
• reducerer pigmentforskelle
• reducerer hudporer, linjer og rynker/overfladiske ar

Akne
Ved akne ses hudporerne ofte som tilstoppede med fedt og døde hudceller. Når din hud eksfolieres, kan dybe hudorme kortvarigt blive synlige, og du man kan opleve, at peelingen over få dage forværrer aknen, men dette vil fortage sig igen.

Forud for din behandling
Du skal møde op til behandlingen uden make-up. Jeg afrenser din hud og glykolsyren pensles på huden.
Glykolsyre peeling kan svie og prikke i huden. Efter 3-5 minutter fjerner jeg glykolsyren forsigtigt med en vatrondel, og derefter påføres huden en fugtighedscreme og solfaktor.

Din hud kan være rød og let hævet i et par timer efter behandlingen. De efterfølgende 2-4 dage kan din hud være tør og skællende, og der kan opstå mindre sår, som typisk viser sig hvor din hud er tynd, eller i hudens rynker/fordybninger. Det er vigtigt at du ikke piller i huden, da du kan risikere infektion og i nogle tilfælde ar og pigmentforandringer, hvilket dog er en sjælden bivirkning.

Er du i tvivl om, om behandlingen er noget for dig, så kontakt mig endelig.

Efter behandlingen
Du opnår det bedste resultat, hvis du anvender hudplejeprodukter hjemme efter behandlingen, som er målrettet din hudtype og dit hudproblem. Jeg anbefaler at du bruger en dagcreme med solfaktor, eller en solcreme ovenpå din dagcreme og en fugtgivende natcreme under og efter dine behandlinger.

Resultaterne fra din behandling vil vise sig langsomt på selve hudstrukturen, og du kan se den fulde effekt cirka 3 måneder efter den sidste peeling. Dog kan du se resultater overfladiske resultater ved akne, uren hud og pigmentforskelle allerede efter 1-2 uger.

Glykolsyre peeling er ikke for dig:
• med hudinfektion eller sår
• der er gravid

Book din behandling hér